Hvem er bag Kroptimal?

Jeg hedder Catharina Asschenfeldt Arlander og er uddannet Fysiorurgisk Hundemassør og Kraniosakralterapeut til dyr. 

I mit ´tidligere´ arbejdsliv er jeg uddannet i virksomhedskommunikation og sprog fra Aarhus Universitet, og har i mange år arbejdet i flere brancher primært med planlægning, projektkoordinering samt visuel kommunikation og forskellige medier. 

Catharina Asschenfeldt Arlander

Jeg har hele livet haft dyr i hjemmet og omkring mig, og er en erfaren rytter. Respekten for dyrets krop og sind har været i fokus og altid gennemgående i mit forhold til mine dyr – og specielt i min træning med mine egne heste og hunde. Jeg har haft de mest fantastiske læremestre i form af dét, jeg for mange år siden selv ville betegne som ´besværlige´ dyr, og jeg er dem så taknemmelig for at skubbe mig i en retning, hvor jeg har været nødt til at udvikle mig selv og mit syn på moderne og progressiv træning af krop og sind. 

"Respekten for dyrets krop og sind har været i fokus"

- Catharina Asschenfeldt Arlander

Uddannelser

Fysiorurgisk Hundemassør v. Magtor

Kraniosakralterapeut til dyr v. Tove Nielsen, Naturgården

Water Walker – teori og praksis v. Magtor